Brugernavn

Adgangskode
via acebook


Fangstrapport

Troels har oprettet 259 fangster

Dato 08-01-2013
Kategori Kystfiskeri
Område Sønderjylland
Sted Rebæk

Havørred på 45 cm fra Rebæk, Sønderjylland

Art Havørred
Længde 45 cm
Agn Kystflue
Tidspunkt Formiddag
Hjemtaget Nej

Bedømmelse

3.1 / 5 ud af 5 bedømmelser
Havørred på 45 cm fra Rebæk, Sønderjylland - fanget på Kystflue 3.1 ud af 5 stemmer baseret på 5 bedømmelser.

  • Overskyet
  • Let vind
  • Faldende



Beretning

Så fik jeg startet den nye sæson, og indtil nu har der været fint med ørreder. Dog mangler der lidt størrelse på dem.

I går var jeg forbi Vejle, og fiskede nogle timer ved Grund, uden at se eller mærke noget. Et smut forbi sumpen gav en lille grønlænder.

I dag valgte jeg at køre en tur til Kolding fjord, og jeg var ved Rebæk kl 8. Jeg startede fiskeriet lige efter fredningsbæltet og i første kast var der hug. Lidt sløv fight og en nedgænger på ca 55 kom ind fra mørket. Jeg affisker ca. 500 meter og så får jeg et hug. Igen er det med MEGET langsomme indtagninger og jeg kan ofte mærke små nøk fra muslinge bankerne. En flot blankfisk tager en flyvetur og jeg ser og mærker hurtigt at den er et godt stykke over målet. Jeg får strammet linen godt til og den tager et par flyveture mere. Jeg har GoPro'en på hovedet, og skal lige tænde den. Da jeg fjerner min hånd for at tænde, svømmer den selvfølgelig ind imod mig og krogtaget slipper. Øv, skyder den til ca 55cm.

Jeg fisker 500m meter af, og har haft 2 små grønlændere inde til afkrogning. (ca 30 og 38cm). Efter en pause dukker der 2 andre lystfiskere op, og den ene fanger hurtigt en lille en. Jeg vælger at gå tilbage og fiske op i mod bilen igen. Det giver en lille blank, samt en nedgænger på ca 45cm. (Den på billedet)

Dejlig morgen og formiddag ved Kolding fjord. Rebæk er en dejlig plads der er nem at fiske for både flue og spin-fiskere. Ikke sidste gang jeg kommer der.


Position


Kommentarer

per48

Fine billeder,og finer fisk tillyk med den Troels.Er der ikke koldt derude.Ser du er gået over til coca cola

Troels

Tak Per. Det er ikke koldt hvis man pakker sig rigtigt ind :-) Hvis kroppen er varm, så fryser man ikke sine fingre. Man holder sig også lidt i gang med fluestangen, det hjælper lidt. En cola på halvvejen og en pils til frokosten.

sailfish

Fine fisk troels, Tillykke!! næste gang du fryser klør 5, så stik dem i vandet til det gør ondt, ryst vandet af hænderne og gem dem 5 min, feks under din jakke.. Så er du klar igen...
;-) Det virker....

njs

Tillykke Troels, var også ved Rebæk i dag så det var dig jeg snakkede med. Ja fin plads - fik selv 2 stk under målet og en 60 - 65 cm nedgænger plus en go blank, som desværre slap igen :)

Troels

Ja ja Bruno, Fanger ikke noget med hænderne i lommen ;-) Jeg fryser jo heller ikke.

Nå det var dig Niels :-) hehe, hyggeligt. Jeg må snart have et Fiskefangster logo på min vadejakke, så i kan kende mig. Ærgerligt med den blanke. Jeg har tabt 2 gode nu, indefor de sidste par ture. Næsten gang bliver den der!

Calle

Troels, fin fisk, og sikkert en dejlig tur du har haft....MEN hold nu op med at fiske tæt på fredningsbæltet, det er uproff., og giver for mange nedgængere.. ;-)

Ove

Fine fangster Troels tillykke :-)

Ove

Troede ikke hø kunne overleve langt fra brakvand /inderfjorde/ i nærheden af fredningsbælter når det er så koldt pga saltbalancen . Jeg er uerfaren så hører gerne en komentar :-) Fint bagparti du har Calle :-)

Calle

Tak ove......rart med forståelse.......

Troels

Jeg fisker hvor jeg tror chancen er størst. Der store chancer i inderfjorden pga af vand temperaturen der tiltrækker mange blank fisk. Der er nedfaldsfisk overalt lige nu, så om man står 100m eller 500m fra et fredningsbælte, det har ingen betydning. Jeg tror de svømmer aktivt rundt med det samme de kommer ud af åen. Fangede en nedfaldsfisk i december måned, mange kilometer fra nærmeste opgangs å.

Ove
Havørreden trækker ind hvor vandet er lidt varmere, og derved er salt indholdet lavere. Der er stadig mange ørreder på yderkysten om vinteren.


Skriv kommentar