Brugernavn

Adgangskode
via acebook


Fangstrapport

Ejner har oprettet 209 fangster

Dato 15-09-2012
Kategori Å-fiskeri
Område Østjylland
Sted Lilleåen

Havørred på 54 cm og 1.55 kg fra Lilleåen, Østjylland

Art Havørred
Vægt 1.55 kg
Længde 54 cm
Agn Spinner
Tidspunkt Eftermiddag
Hjemtaget Ja
Kondition 0.98

Bedømmelse

3.1 / 5 ud af 7 bedømmelser
Havørred på 54 cm og 1.55 kg fra Lilleåen, Østjylland - fanget på Spinner 3.1 ud af 5 stemmer baseret på 7 bedømmelser.

  • Overskyet
  • Skiftende
  • Lav vandstand



Beretning

Det er andendagen i den store Gudenå konkurrence, hvor fiskeriet gælder hele Gudenåen og hele Lilleåen. Laks, havørred, gedde, skalle, aborre mv. Jeg fisker 3 timer efter havørred om fredagen med et enkelt hug af en havørred i Favrskov enge. Jeg ser en mindre havørred, ca. 45 cm, blive jaget af pladsen af en noget større ørred. De bider ikke. Søndag starter jeg først kl. 12,00 og sidste indvejning er klokken 16,00. Jeg fisker højt oppe i åen nedstrøms Kollerup. Her er presset på fiskeriet, af de mange konkurrencedeltagere, ikke så stort. Vandet er lavt og klart og fiskeriet er svært, men jeg får hug i et dybt hul. Men, ak, det er bare en lille gedde på 35 cm. Så går det opstrøms med spinner i den smalle løb og i et lille bitte hul, mellem grenene på udhængende træer, lykkes jeg med et lille kast på kun 1,5 meter. Det var nok. En havørred farer frem og hugger spinneren. Farvet han på 54 cm og 1,55 kilo. Kun 45 min. før lukketid. Så er jeg med i konkurrencen og blandt fangerne på langaa.dk. Det bliver fejret med øl, pølser og snak på konkurrencepladsen ved åen i Langå.


Kommentarer

Calle

ejner, fint at fisken er fanget, MEN det undrer mig meget, at du, af alle, hjemtager en farvet fisk! Er der en forklaring på det?

Ejner

Denne dag er konkurrencedag og Gudenå foreningerne vil gerne have alle fisk på paraden for at vise succes med arrangementet.
Min fisk var ikke specielt meget farvet. Sammenlign billedet herover med konkurrencebilledet. Jeg har pt. en øvre grænse på 60 cm for hjemtagelse af havørred i åen.

Calle

OK, tænkte nok det var der den "hang", synd de ikke vil klare sig med foto.

per48

Tillyk med øl fisk og pølser Ejner ;)

Ejner

Tak Calle, for et afbalanceret svar. Gudenå konkurrencen er en mangeårig tradition fra Bjerringbro, Langå, Hadsten, Hinnerup og Randers lystfiskerforeningers side. Foreninger med mange tusinde medlemmer. De store sponsorgaver giver de mange foreninger i konkurrencen et kraftigt økonomisk input i deres mulighed for et aktivt foreningsarbejde med forbedring af fiskeforhold, udsætning og ikke mindst arbejdet med juniorafdelingerne, som jeg ser, som et vigtigt område. Se juniorpræmier med skaller, aborre og gedder. Fangstanmeldelserne på denne dag - med septemberfarver - giver bl. a. baggrund for de store sponsorgaver, besøg af DK4, lokale aviser, TV2 mv. Alt, som skaber positiv interesse for lystfiskeriet. Jeg er ked af de noget unuancierede diskussionen på på andre fiskesider.

Calle

Jamen velbekomme, ejner, .....Jeg er forstående overfor problemstillingen, det er jo et valg, hvor hver enkelt må gøre op med sig selv, hvorvidt belønningen, for gjort "ugerning", er større end de få tabte fisk, der må betale prisen.
Til tider må nogle få jo give livet, for at bestanden, gennem en derved større hjælp udefra, kan blive endnu større, end hvis ikke de gav livet.
Til andre der diskuterer unuanceret kan jeg kun sige: som man råber i skoven får man svar.......

zaza

Enig Calle, men tilsydenladene må dem som laver et kæmpe arbejde i åerne have accepteret dette på den ene eller anden måde?

Nielsjørgen

tillykke med den flotte havørred


Skriv kommentar