Brugernavn

Adgangskode
via acebook


Fangstrapport

lsc009 har oprettet 8 fangster

Dato 26-07-2012
Kategori Kystfiskeri
Område Lolland-Falster
Sted Sortsø, Nordfalster

Regnbueørred på 53 cm og 1.84 kg fra Sortsø, Nordfalster, Lolland-Falster

Art Regnbueørred
Vægt 1.84 kg
Længde 53 cm
Agn Reje
Tidspunkt Aften
Hjemtaget Ja

Bedømmelse

3.5 / 5 ud af 1 bedømmelser
Regnbueørred på 53 cm og 1.84 kg fra Sortsø, Nordfalster, Lolland-Falster - fanget på Reje 3.5 ud af 5 stemmer baseret på 1 bedømmelser.

  • Skyfrit
  • Vindstille
  • Høj vandstand



Beretning

Fik lokket hele familie på en fisketur til Sortsø, idet stedet var meget familievenligt, når man har små børn.
Jeg havde gjort en fiskestang klar til alle deltagere - nogen stænger bedre end andre, så alle kunne deltage aktivt i fiskeriet.

Det var planen, at vi skulle fiske efter regnbueørreder med pillede rejer (fra Netto) som agn og med prop/flydende bombarda.
Stedet er en stor bådebro/mole, med et halvhøjt rækværk og i kasteafstand fra den dybe sejlrende i Grøndsund. Der er desuden borde og bænke, så man kan sidde og hygge sig, hvis man skulle gå hen og blive træt af at fiske.

Ved ankomsten til stedet kl. 19.45 gik mine to små prinsesser straks igang med at fiske efter vandmænd, i den overbevisning, at "farmand" klarer stængerne - den tiltro forsøgte jeg så at leve op til.....

Efter at have gjort 3 stænger klar og søsat dem, samt efter ca. 25 minutters fiskeri, skete der pludselig noget med Lærkes prop - VUPTI! - og væk var den...
Kort efter vendte en flot sølvfarvet bredside i vandoverfladen og det blev tydeligt, at en ørred havde taget rejerne.

Efter en kort, men intens fight, fik jeg med hjælp fra konen en flot regnbueørred på land, fanget på den dårligste stang og det ringeste hjul (skulle jo "kun" bruges af Lærke på 4 år).
Trods grejets ringe stand, var det muligt at fange fisk i størrelsesordnen på ca. 2 kg.

Lærke var stolt som en pave, idet hun havde kunnet fange en stor fisk - helt uden at røre sit grej ;-)
Storesøster, Sarah, var også lidt stolt, for hun havde jo også fanget den lidt :-)

Selv om der var masser af liv i vandet, og fisk der sprang, blev det ikke til flere fisk den aften - det kunne jo også skyldes, at der kom en familie og hoppede i vandet lige der hvor vi stod - men pyt, vi havde ikke regnet med at fange noget, men var "kun" taget af sted for hyggens skyld.
Da klokken blev 22.00 pakkede vi sammen og kørte hjem med 2 vildt stolte og trætte unger.

Moralen er den, at det ikke altid er det dyre grej, der fanger, og at hyggen er det vigtigste ;-).


Position


Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne fangst.

Skriv kommentar