Brugernavn

Adgangskode
via acebook


Fangstrapport

Bojensenfly har oprettet 6 fangster

Dato 02-12-2017
Kategori Udenlandsk fiskeri
Område Udlandet
Sted Oman

Dorado på 7.00 kg fra Oman, Udlandet

Art Dorado
Vægt 7.00 kg
Agn Wobler
Model Sildewobler
Tidspunkt Ikke angivet
Hjemtaget Nej

Bedømmelse

5.0 / 5 ud af 2 bedømmelser
Dorado på 7.00 kg fra Oman, Udlandet - fanget på Sildewobler 5.0 ud af 5 stemmer baseret på 2 bedømmelser.

  • Skyfrit
  • Ikke angivet
  • Ikke angivet



Beretning

En fin dag på havet langt fra det kolde nord. Vi havde masser af fisk omkring båden a flere gange. Dagen før havde det været ret så fine bream ( vistnok havbrasen eller guldbrasen) op til 4 kg. Vi fiskede med let grej efter forholdene og størrelsen på fiskene. Altså alm. til kraftigt dansk kystgrej og agn på 15-30 g. Fiskeriet var overfladefiskeri og mange gange efter sete fisk. Denne dag blev vi belønnet med Mahi, wahoo og forskellige jacks og tun. De store GT udeblev helt, men jeg skal hilse og sige at en 7 kgs mahi på let grej godt kan trække kabel af. At den tager 90 m line i eet hug og dernæst går fri af vandet helt ude tager vi gerne med. Min hjemmelavede sildewobler fungerede virkelig godt til alle arterne sydpå, hvor en del store wahoo tog helt inde ved bådsiden. Andet hug af wahoo på 15-20 kg slap agnen lige foran os mens stangen stod spændt, hvilket resulterede i at wobleren blev returneret med 100 km/t lige over kasketten. Heldigt at vi ikke blev ramt. Få kast efter skreg skipper: "Let it eat !" hvilket jeg så gjorde. Den 60 lbs stærke flouro blev nappet over uden mindste anstrengelse. "Easily +20 kg" var hans kommentar. Jeg ved ikke om den trøstende bemærkning var reel. Jeg ved bare at de erfarne sydafrikanere guider og skippere kan deres shit.
Min makker landede en wahoo på 16 kg som vi kunne følge gennem meget af fighten i det klare vand. Krogene havde den siddende udenpå hovedet og kunne derfor ikke kappe forfanget. Vi tog de fisk vi gerne ville spise til aften og med almindelig høflighed tog vi kun 4 store bøffer af den lange wahoo. Både tun, mahi og wahoo blev nydt i aftenens sidste lys ved teltene. Her faldt temperaturen hver aften til behagelige 24 grader.
Jeg tager gerne af sted næste år til det smukke ørkenland med de gigantiske fisk.


Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne fangst.

Skriv kommentar