Brugernavn

Adgangskode
via acebook


Fangstrapport

fly har oprettet 19 fangster

Dato 26-07-2017
Kategori Havn/mole fiskeri
Område Østjylland
Sted Randers fjord, Udbyhøj N, den sydlige mole v. lystbådehavnen

Havbars på 73 cm og 3.99 kg fra Randers fjord, Udbyhøj N, den sydlige mole v. lystbådehavnen, Østjylland

Art Havbars
Vægt 3.99 kg
Længde 73 cm
Agn Blink
Model IR FAX 18 gr (sølv-glimtende ...)
Tidspunkt Eftermiddag
Hjemtaget Ja

Bedømmelse

4.8 / 5 ud af 6 bedømmelser
Havbars på 73 cm og 3.99 kg fra Randers fjord, Udbyhøj N, den sydlige mole v. lystbådehavnen, Østjylland - fanget på IR FAX 18 gr (sølv-glimtende ...) 4.8 ud af 5 stemmer baseret på 6 bedømmelser.

  • Skyfrit
  • Let vind
  • Faldende



Beretning

Lang tid siden min sidste indberetning, men synes dagens fangst skal slås op her !
Beretningen følger herunder, men er egentlig skrevet til og postet i FB-gruppe om fluefiskeri på/i Randers fjord.

Hej alle, så er der Havbars i Udbyhøj! Er godt nok ikke fluefanget, men vil nu alligevel gerne dele oplevelsen og oplyse om mulighederne!
Var, grundet utætte waders og udeblivende HØ-fangster, ude og se på andre fiskemuligheder end vadende fluefiskeri i fjorden. Har aldrig bevæget mig ud på den sydlige mole ved badestranden i Udbyhøj N så tænkte at jeg lige skulle ud og kigge. Så lidt overflade aktivitet et stykke ude og tænkte at jeg lige kunne hente en spinnestang i bilen og tage et par kast. Nu hvor vandet var godt igang med at falde, kunne det jo være at der var en HØ på træk. Fik et par hornfisk i størrelse blyant. Holdt lidt øje med det nære vand op af stenene og så en stor halefinne ud af øjenkrogen. Tog et par korte kast i området uden resultat. Lagde et langt kast langs med molen med risiko for at miste blink og ophængerflue. Pludselig stoppede blinket op og troede i et kort sekund at det var det sidste jeg så til det blink. Så skal jeg ellers love for at bremsen kom på arbejde !!! Fisken gik med strømmen ud mod pollene, men fik vendt den og så gik det ellers den anden vej mod badestranden og færgen. Havde selvfølgelig efterladt nettet i bilen så under fighten fik jeg balanceret mig hele vejen ind til stranden på stenene og kanet fisken på land - lige i tide da blinklås'en var næsten rettet ud og gav helt op da jeg fik fat i halen på fisken.
3.99 kg og 73 cm - taget på et sølvfarvet blink.
Som bonusinfo kan jeg sige at der ihvertfald er min. 1 bars mere derude, da den jeg nu har hevet på land fik følgeskab af en mere under fighten i samme størrelse! Skal se om den ikke kan lokkes med en flue en af de nærmeste dage!!!

God sommer til alle og knæk og bræk!


Position


Kommentarer

Velling84

Stort tillykke med den yderst sjældne fisk.

Gunnarmand

Flot bars!!stort tillykke med en drømmefisk!

fly

Mange tak Velling84 & Gunnarmand !

OleKrarup

Tillykke med den spektakulære fangst!

Sværdfisken

Fantasisk flot fangst, herligt at de kan fanges her på norddjurs nu, tillykke med den flotte fangst.

fly

Takker Ole og Sværdfisken !!

Gunnarfar

Damn, en fin bars! Det er sgu den største bars jeg har hørt om fra Kattegat. Stort tillykke herfra.
Hvordan gik det med dens følgesvend? Er den kroget?

fly

Mange tak Gunnarfar !! Nej desværre :/ Var på samme spot i de efterfølgende dage, første dag var der rigtigt mange i blandede størrelser langs stensætningen - også i samme størrelse, men hugge ville de ikke. Det var mere eller mindre sightfishing og havde også flere følgere og en enkelt der hurtigt spyttede fluen. Dag 2 var de næsten forsvundet - så en enkelt eller to i meget korte glimt, men slet samme som dagen før. Så er lykkelig over, at jeg nåede at få den ene!

Gunnarfar

Forståeligt. Huge shoreprops!

fly

Takker igen ! :D

ufl

Hej fly tit når man fisker bars er det bedst at få sin agn til at ligne flygtende fisk, så der skal bare speed på, de er vild hurtige så du kan næsten ikke fiske for hurtig, det tænder jagt instinktet på dem, ja klart stille vand til bars er absolut ingen fordel til de store bars..


Skriv kommentar