Brugernavn

Adgangskode
via acebook


Fangstrapport

fly har oprettet 19 fangster

Dato 09-04-2016
Kategori Kystfiskeri
Område Sjælland
Sted Omkring Hundested

Havørred på 53 cm og 1.46 kg fra Omkring Hundested, Sjælland

Art Havørred
Vægt 1.46 kg
Længde 53 cm
Agn Kystflue
Model Grå Frede
Tidspunkt Eftermiddag
Hjemtaget Ja
Kondition 0.98

Bedømmelse

0 / 5 ud af 0 bedømmelser

  • Skyfrit
  • Let vind
  • Lav vandstand



Beretning

Udforskningstur - efter utallige nul-bon'er og ture kun med fisk under målet, i den indre del af Isefjord, i år, valgte vi at tage ud og kigge/afprøve nye pladser.

Startede ved 11-tiden nord for færgen v. Hundested, men droppede hurtigt den plan.

Efter frokosten - indtaget på havnen i Hundested - kørte vi sydpå, og endte ved Sølager.

Startede fiskeriet og bevægede os ned mod færgelejet. Begge makkere fik hurtigt fat i fisk, 1 under målet og 1 blank 45 cm'ers.

Dernæst lang død-periode, men vejret var lækkert.

Vi vendte tilbage mod bilen efter en pause på land, og i samme område som de to første HØ'er, var der aktivitet. Vinden døde helt ud og på den blanke overflade ser jeg hurtigt et hoved og så en hale bryde overfladen - kort kast og kontant hug - fisken smider dog fluen i et stort spring. Øv - nyt kast - forsigtigt hug, hang ikke ved - der må være en flok lige ude foran.
Dyb indånding - kast, lader fluerne synke - '1, 2, 3 ...' - mærker linen stramme op i hånden på mig, får løftet stangen og fast fisk. Fisken tager en del udløb, et par af dem indover badekarene og revlerne bag os.

Får den nettet og bestemmer mig for at den skal være den første hjembragte fisk i år.

Fedtfinnen var klippet, så HØ'en må stamme fra en af udsætningerne - havde garnskade ved halefinnen.

Kunne kontstatere under rensning at maveindholdet udelukkende var tobis.

Makker tager lige en fisk mere inden vi pakker sammen og kører hjemad.

Møder Kern Lund på parkeringspladsen, der kan berette om et ulovligt garn på pladsen, der var blevet fjernet af nogen andre lystfiskere tidligere på dagen. I nettet skulle der, eftersigende, bl.a. have været 6-kilos fisk, som fik friheden igen.

Alt i alt en begivenhedsrig udforskningstur - må prøves igen.


Position


Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne fangst.

Skriv kommentar