Brugernavn

Adgangskode
via acebook


Fangstrapport

TroelsK har oprettet 1 fangst

Dato 02-04-2016
Kategori Kystfiskeri
Område Sjælland
Sted stevns

Tidligere vinder af Månedens Fangst

Havørred på 70 cm og 5.45 kg fra stevns, Sjælland

Art Havørred
Vægt 5.45 kg
Længde 70 cm
Agn Gennemløber
Model olr tobis
Tidspunkt Eftermiddag
Hjemtaget Ja
Kondition 1.59

Bedømmelse

4.9 / 5 ud af 20 bedømmelser
Havørred på 70 cm og 5.45 kg fra stevns, Sjælland - fanget på olr tobis 4.9 ud af 5 stemmer baseret på 20 bedømmelser.

  • Skyfrit
  • Let vind
  • Stigende



Beretning

Ny Pr - hvilken fisk!

Kender i det, hvor man virkelig rammer dagen - idag skulle det være.

Da jeg i formiddags drøner mod Køge for at hente min fiskemakker Jesper Vaabengaard Jensen, kunne jeg allerede på vejen konstatere at vandet og vinden så lovende ud for dagen. På vej mod fiskepladsen, gøres det sædvanlige hold ved bageren, hvor der provianteres med diverse fornødenheder. Da vi på daværende tidspunkt stadig ikke var blevet enige om pladsen der skulle stå for skud, nævner Jesper en plads som vi tidligere har fået gode fisk på. Det tager da heller ikke mange ordvekslinger, før vi bliver enige om at søge denne plads.

20 minutter senere er vi fremme. Vi hopper hurtigt i tøjet, og går mod det udvalgte spot. Undervejs bliver vi enige om at vinden står helt perfekt, selvom der dog ikke var meget af den. Vi hopper begge i baljen, få minutter senere er der bud efter min Olr wobler, en fin nedfaldsfisk omkring de 65 cm sendes retur i bølgerne. Få minutter senere lander Jesper en fin målsfisk, der ligeledes får sin frihed.

De næste timer går det slag i slag, en del fisk kommer op og vende.

Da Jesper er ramt af halsbetændelse, og min mave hungrede efter mad, blev vi derfor enige om at gå op i bilen for at få styr på begge dele. På vej op mod bilen, synes Jesper vi skal tage samme tur én gang til - for som han sagde, " vi skal da lige slutte af med en pr ", jeg er ikke helt enig i idéen - men han får mig alligevel overbevist. Det skulle senere vise sig at være en god idé, for da vi kommer ned ved pladsen vi startede på, går der maks 5 minutter før der igen er bud efter wobleren - men denne gang var jeg straks klar over det var en fisk af en væsentlig bedre kaliber, end dem vi tidligere havde landet. Fisken begynder at rulle i samme øjeblik wobleren bliver taget, jeg kalder på Jesper, som straks skynder sig hen for at hjælpe til med kejsen. Vi står begge spændte på at se hvor stor en fisk der er tale om, men den har ikke sådan uden videre tænkt sig at overgive sig. Den tager flere gange udløb på over 50 meter, mine ben mildest talt ryster. Jeg er klar over jeg muligvis står med en trofæfisk for enden af linen. Efter noget tovtrækkeri, kan Jesper nette min til dato smukkeste fisk. En vanvittig flot havørred på 5,45 kg og kun 70 cm. En kondition på fantastiske 1,59! Vi blev hurtigt enige om, at det nu måtte være min tur til at få fingre i en af de store, da Jesper i indeværende år selv har stået for 3 fisk over 4 kg. Jeg sluttede turen af med endnu en målsfisk.

Da vi begge er fiskemætte og bevæger os mod bilen, kan vi gøre status over dagen. Det blev til ialt 10 fisk, alle tage på Olr Tobis i farven sort/hvid monteret på release tackle.

Go' weekend til fiskefolket. Min er hvert fald reddet!


Kommentarer

Gunnarfar

Sådan en fisk ville jeg godt være bekendt at indveje næste weekend;-) Ej, flottere trut skal man vist lede længe efter, -tillykke!

Gunnarmand

Den er satme flot den søtrut! Stort tillykke med den vilde pr!!

Velling84

Dejlig monster bamse, tillykke med den.

MichaelMJ

Tillykke med den flotte
Og tak for en fin beretning

Ronald89

Stort tillykke med fisken!!! Hvad er målene på din gennemløber (gram og mm)? :)

TroelsK

Olr tobis sort/hvid 120mm 21gr :)

Wadefisk

Godt nok en flot fisk Tillykke siger jeg bare.:)

Kenneth3730

Tillykke :). Kæft hvor er den bare flot, det da helt vildt...

Gunnarfar

Så lige jeg ikke havde tildelt månedens stemme. Og dette udstående, prægtige dyr har vist, på besynderlig vis, brug for opbakning for at nå sit mål. Held og lykke, og gid fangsten ikke må lide under korruption;-)

Jesper86

Godt set Gunnarfar :-) trist at en konkurrence skal lide under korruption som denne Lars har gang i, jeg kunne simpelthen heller ikke lade vær med at skrive under hans fangst, da der tydeligvis ikke er rent mel i posen :-/

Gunnarfar

Jo tak. Nåede lige at se hans vage "forsvar", jeg godt forstår han fjernede igen, og kunne ikke tie. Hehe.

TroelsK

Gunnarfar takker mange gange for opbakningen

Gunnarfar

Velbekomme. Din fisk fortjener at blive præmieret. Vild kondikarl!

ufl

Imponerende flot havørred i fantastisk kondition, tillykke med sejren

TroelsK

Tak ufl og tillykke med 2 pladsen også en rigtig flot fisk


Skriv kommentar