Brugernavn

Adgangskode
via acebook


Fangstrapport

109ft har oprettet 6 fangster

Dato 03-04-2015
Kategori Kystfiskeri
Område Østjylland
Sted Fjorden

Tidligere vinder af Månedens Fangst

Havørred på 80 cm og 6.30 kg fra Fjorden, Østjylland

Art Havørred
Vægt 6.30 kg
Længde 80 cm
Agn Gennemløber
Model Sandgrævling
Tidspunkt Eftermiddag
Hjemtaget Ja
Kondition 1.23

Bedømmelse

5.0 / 5 ud af 22 bedømmelser
Havørred på 80 cm og 6.30 kg fra Fjorden, Østjylland - fanget på Sandgrævling 5.0 ud af 5 stemmer baseret på 22 bedømmelser.

  • Skiftende
  • Let vind
  • Normal vandstand



Beretning

Det er endelig blevet påske, langfredag, fridage og god tid til at fiske!
Min makker og jeg er taget til kysten syd for Århus, men der er flere fiskere på pladsen og noget er ikke helt som det skal være. Jeg mangler simpelthen følelsen af fisk og får gennemtrumfet, at vi skal bevæge os videre til en plads i fjorden, som vi har haft held med en uge forinden.
Så vi skifter plads, kommer godt i gang og inden længe har min makker en fin lille ørred på. Den er under mål, men vi opfatter det som proof of life!

Et par minutter senere lander jeg en fin lille ørred på godt en halv meter. Den beholder jeg som en fødselsdagsgave til min lillesøster - perfekt størrelse til hendes fødselsdagsmiddag, som er lige på trapperne. Jeg har fisket mig ind på pladsen og fundet det rigtige endegrej til dagens vand.

Vi fanger lidt mere, der er faktisk fint med liv, solen er kommet frem og gør det hele ekstra fantastisk.
Min makker får en ny pr med en rigtig fin havørred i super form, han er glad.
Så får jeg et voldsomt hug og det jeg anslår til at være en pæn fisk laver et vildt udløb, tilbage til sejlrenden hvor den må være kommet fra.
Jeg får en smule styr på den, får den tilbage mod det lavere vand. Efter at have set fisken springe fri af vandet et par gange slår vi fast, at jeg lige bliver i området lidt. Fisken er stor, jeg står godt 100 m ude i fjorden uden net. Det hele er meget spændende. Jeg må bare køre fisken træt og jeg fighter den hårdt for den begynder at eksperimentere med at søge ind over lidt lavere vand med bølgetang og sten. Jeg kan næsten ikke bære tanken om at den skal stikke af fra mig, men heldigvis sidder enkeltkrogen perfekt lige i saksen.

Det er vildt sjovt, rigtig fed fight og jeg er dybt koncentreret!

Det tager vel et lille kvarter, lidt svært at sige, så er fisken så træt at den er til at komme i nærheden af. Efter de sidste par solide rusk dukker et ordentligt hoved op foran mig, jeg bliver næsten bange for den, men nok mest spændt fordi jeg begynder at tro på at sejren er i hus.
Jeg får fat under gællelågene og giver min nye PR et kærligt klap på hovedet - med min prist. Da fisken er gjort forsvarligt fast og jeg har styr på mit grej falder roen over mig - en super fisk på en herlig dag.


Kommentarer

Troels

Stort tillykke med din drømmefisk!

Ronni

Ja stort tillykke med fisken, glemmer aldrig synet af den flotte fisk..

109ft

Tak gutter! @Ronni, fedt du lige var på pladsen! Kom du ud igen efter aftensmaden?

Velling84

Sikken flot havørrede, tillykke med den :)

Ronni

Nej gjorde jeg ikke. Men tager derover i dag hvis konen tillader :)

Ronni

Hvad havde den forresten i maven ?

109ft

bare sådan noget smat.. Jeg opgav at rode i det, for den var i forvejen rimelig besværlig at bakse rundt med i køkkenet.

Gunnarfar

Til lykke med superfangsten!

Gunnarfar

Husk at melde den til månedens fangst, da den jo klart er en aspirant dertil. Min stemme er får den.

Gunnarfar

Det kan du jo have ret i. Jeg skal i hvert fald gøre mit...;-)

109ft

@Gunnarfar, tak for det :-) Jeg kom vist til at slette mit seneste svar, teknisk uheld. Men jeg har meldt mig til, så bliver det spændende at se hvad der kommer ind af fangster! Jeg har da selv tænkt mig at bruge nogle dage ved kysten, det har du vel også :-) ?

Gunnarfar

Bestemt! Smed et stort møjdyr ved Fornæs i aftes, men fik til gengæld nogle rigtig flotte sej omkring kiloet og en enkelt større torsk i skumringen. Knæk og bræk!

109ft

Lyder godt! Knæk og bræk

Mosekonen

Tak for stemmen :-) Også stort tillykke til dig med din fine fisk. Det er da en drøm der går i opfyldelse når man får sådan en på land. Ang. det med at stå tidlig op. Det kan anbefales. Det giver sådan et flot rødlig skær på billederne :-)


Skriv kommentar